Fredag den 31. marts kl. 20 giver KENN LENDING BLUESBAND koncert i Kulturcafé Ludvig.

Hvis man overhovedet kan tale om en skandinavisk “Bluesmand”, må Kenn Lending være noget af det tætteste man kan komme på dette begreb.

Lending Blues Band favner alle de sorte stilarter, fra den dybe Mississippi Blues til moderne funky og soul’ed Urban Blues. I 42 år har Kenn Lending styret sit band til tusindvis af succesfulde koncerter, hvor humor, alvor, spilleglæde og et pakket dansegulv er faste ingredienser.

Bandet består ud over Kenn Lending af tenorsaxofonisten Anders Gaardmand, organisten Henrik Kjelin, bassisten Svenni Svafnisson og trommeslageren Jacob Vikkelsø.

Billetter købes i ticketmaster.dk

Ungdomsbillet (t.o.m. 25 år) til 50 kr. kan købes ved døren.

 

Foto: ABW