Sorø Bibliotek inviterer indenfor til arrangementet ”Kærlighedens breve: Højtlæsning, papirfremstilling, skrivning”, der er en del af det store kærlighedstema under Sorø Historiske Festival.
Der er tale om en sanselig eftermiddag med højtlæsning af kærlighedsbreve og en workshop hvor man laver sit eget brevpapir og efterfølgende skriver en kærlighedserklæring på det. 

Kulturformidler Rose Gaihede fortæller om og læser op af kærlighedsbreve, af kendte og ukendte forfattere. Ud over at du her kan nyde de fine kærlighedserklæringer, kan du også lade dig inspirere til hvordan ud kan sætte ord på din kærlighed.

Efterfølgende fremstiller du dit eget smukke, håndlavede papir, der skal ende med at være dit personlige kærlighedsbrev.

Til at vejlede i at fremstille papiret, har Sorø bibliotek besøg af Karen Plesner der er certificeret i CRAFT-psykologi og håndværksformidler. Hun har alle materialer masser af erfaring i denne proces.

Eftermiddagen slutter af med at vi alle, i ro og hver for sig, skriver vores eget personlige kærlighedsbrev, på vores eget papir.
Vi har stemning, materialer og skriveredskaber klar – samt kaffe og te på kanden.

Arrangementet er en del af “Sorø Historiske Festival 1684-1862” og foregår mandag d. 1. juli. Kl. 15-17 på Sorø Bibliotek, Storgade 7. Entréen er 40 kr. pr. person og der kan købes billetter i forsalg på Sorø Bibliotek & Bykontors hjemmeside.

Se hele festivalprogrammet her:

1684-1862 – Sorø Historiske Festival

 

Pressefoto