Café Tre Konger i Sorø skiller sig ud fra mængden. Det opdager man med det samme, man træder ind ad døren. Café Tre Konger holder nemlig til i lokalerne, som tidligere husede Sorøs gamle biograf. Det giver caféen en helt særlig atmosfære. Der er højt til loftet, stuk og funklende lysekroner i loftet. Alt dette vidner om stedets historie. Caféens pejs er også med til at skabe en helt særlig hyggelig stemning.
Under nedlukningen p.g.a. COVID-19 har indehaveren Britt ikke ligget på den lade side. Hun har brugt tiden på at peppe cafeen op med masser af historie på det store ‘lærred’ samt givet gårdhaven en kærlig hånd med bl.a. maling og farverige blomster. Alt sammen for at vi skal kunne nyde en skøn frokost eller middag i skønne rammer.
Både Britt og personalet glæder sig til at kunne byde jer velkommen igen fra mandag d. 18 maj 2020. De informerer løbende på deres Facebookside, når de har fået retningslinjer mv. omkring åbning. Følg med lige her. Du kan læse mere om cafeen på Dit Sorøs partnerside her.
Tag en tur med i cafeen – Dit Sorøs fotograf, Anne Beth Witte, var forbi med kameraet…