Lykke og ulykke i Alsted Præstegård, foredrag i Alsted Kirke torsdag 25. august kl. 19.30

En enestående familiefortælling fra Alsted Hvordan var det at være præstefamilie i Alsted-Fjenneslev i 1800-tallet? Det fik journalist Jacob Topsøe et uventet indblik i, da han for få år siden opdagede sin tipoldefars for længst glemte brevsamling. Pastor Topsøe boede med sin familie i Alsted Præstegård i årene 1886-1900, og takket være de talrige breve ved vi nu en hel del om, hvad der foregik der.

Og vi ved, hvordan der så ud, for Jacob Topsøe har også fundet en samling på næsten 2.000 fotografier, hvoraf flere er taget i præstegården i Alsted i samme periode. Præstefamilien var rigere end de fleste på egnen, og der var tid og råd til fester og rejser. Og dog blev Topsøe’ernes 14 år i Alsted også præget af ulykke, sygdom og dyb
sorg.

Deres historie er aldrig blevet fortalt før, men det bliver den nu.

Foredraget er gratis og alle er velkomne!