Løb eller gå til Sorø Byløb lørdag den 1. juni og bliv i byen og gå til Skjolden, hvor badepontonen er klar til blive brugt af alle generationer.
Brian Pihl, Sorø Gl. Lokalråd, kan med glæde oplyse, at badepontonen er klar den 1. juni, og han håber på alles vegne, at badepontonen i år bliver brugt korrekt – nemlig til at hoppe i vandet fra.
Og han takker Roklubben, som har været en stor hjælp i processen, hvor badepontonen har været udsat for en håndhændet behandling, men også Smede- og Maskinværkstedet Poul W. Jensens Eftf. Aps, som har sponseret, at trappen til pontonen repareres og igen vil blive monteret.
Sidste år skete der desværre det, at nogle legede og rykkede pontonen væk fra fortøjningen og ødelagde stigen. Så nogle få ødelagde muligheden for de mange.
Badepontonen er finansieret af midler fra Sorø Byløb, som arrangeres af Sorø Rotary Klub og den blev indviet efter sidste års Byløb.