Fredag den 11. november kl. 20 giver ”THE BOSS – A TRIBUTE TO SPRINGSTEEN” koncert i Kulturcafé Ludvig.
Kulturcafé Ludvig har fornøjelsen af at præsentere “The Boss”, et af de bedste, mest energiske og autentiske bud på absolut troværdig hyldest til Bruce Springsteen. Nu manifesteret som et af Danmarks bedste “tribute-bands”.
Er du til Bruce Springsteen, så er du også til The Boss. Bandet er det eneste i Nordeuropa, der udelukkende spiller kataloget fra Springsteens mange klassikere og store hits. Forsangeren Michael Christensen er en Boss værdig og får med sin pragtfulde stemme, sammen med de øvrige musikere, hurtigt skabt en intim og dynamisk koncertstemning.
Det nye hold af musikere kan, på et hvert tidspunkt stå selv, men sammen er det fantastisk. Spilleglæden kommer helt ned til bagvæggen.
Koncerten i Ludvig er stående koncert.