Valentinsdag 14. februar er dagen, hvor kærester udveksler kærlige og hjerteformede gaver.
Traditionelt er det en af de helt store dage for chokoladebranchen.
Og hos Emils Chokolade i Storgade er man også klar.
”Det plejer ikke at være så voldsomt, at folk ligefrem står i kø udenfor butikken. Men vi har bestemt varer hjemme. Alt hvad har med hjerter at gøre er altid så hyggeligt,” siger Tabita, som arbejder i butikken.
Ud over lækre og klassiske chokoladehjerter fra Summerbird, kan butikken byde på lakridskugler fra Bülow. Overtrukket med chokolade.
Og lakridserne, de hedder såmænd “Love More”.


