Den lokale kunstner fra Sorø, Pia Eriksen, udstiller sin aller første udstilling i Gallerigangen på Sorø Bibliotek i januar måned. Under titlen ”Elsk den verden du lever i” viser Pia forskellige teknikker og motiver.

Pia fortæller følgende:

”Jeg er autodidakt akrylmaler. Jeg er uddannet bygningsmaler, men det er kunsten, jeg har i blodet. Dette er min første udstilling og det glæder jeg mig meget til. Her i 2022 har jeg også taget akvarel op og vil gerne vise lidt af det. Der er mennesker, der kalder mig multikunstner fordi jeg også laver brugskunst og håndarbejde. Men det er stadig kunstmaling, der har min store interesse. Jeg har været så heldig at være i praktik hos en lokal kunstner, Steen Marborg i 2016. Han lærte mig nye teknikker og måder at male på og siden er det gået fremad. Det har givet mig mod til at udstille på Biblioteket, og det er jeg meget glad for. Jeg håber på at glæde mange mennesker.”

Vil du også selv i gang med at male?
Har du selv en kunstner gemt i maven, kan du jo altid starte med at låne nogle bøger om kunstmaling. For eksempel kan du finde bøger som ”Lær at male” eller ”Gyldendals malekursus”. Husk at du via dit bibliotekslogin kan bestille bøger hjemmefra – også fra andre biblioteker.

Pressefoto