Lørdag den 31. marts 2012 kl. 20.30 afholdes den symbolpolitiske Earth Hour. I Sorø Kommune markeres den globale begivenhed med følgende arrangementer:
Er der ugler i mosen?
Turen er en tur for nat-ugler, der gerne vil opleve og høre om livet i naturen, når det er mørkt.
Vi går en tur på Flommen og lidt langs Sorø Sø. Vi lytter os frem til de rigtige natugler. De skulle gerne have travlt i denne tid med at fange mus til deres unger. Mange andre fugle og dyr er også på spil om natten. Vi hører også om det ændrede klimas betydning for naturen.
Hvor? Cykelhuset, Rolighed 11A, 4180 Sorø (Parkeringspladsen ved Holberg Arkaden)
Hvornår? Kl. 20.30-22.00.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op!
Turleder: biolog Jan Woollhead, Danmarks Naturfredningsforening Sorø.
Når du ser et stjerneskud…
Arrangementet er for alle, der interesserer sig for himmelhvælvingen og nattens ægte lys. Lektor og astronom Palle Dickow vil vise og fortælle om de forskellige stjernebilleder, der kan ses på vores breddegrader. Medbring en kikkert, hvis du har mulighed for det.
Hvor? Pedersborg Kirke, Kirkevænget 2, 4180 (helt oppe ved kirken).
Hvornår? Kl. 21.00-22.00.
I tilfælde af overskyet vejr aflyses arrangementet.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op!
Turleder: Lektor og astronom Palle Dickow
Stress af i skumringen
Har du en travl og stresset hverdag? Eller har du bare svært ved at finde den indre ro?
Haverefugiet byder velkommen til en aften hvor du lærer at bruge skumringen til at stresse af.
Hvor? Smedevej 66, 4180 Sorø.
Hvornår? Kl. 19.15-21.15.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op!
Turleder: Sygeplejerske Ella Hilker
Middag i stearinlysets skær?
Café & Ristorante Valencia byder velkommen til en uforglemmelig aften i klimaets tegn. Valencia er som blot den 13. restaurant i Danmark blevet nøglehulsmærket. Det betyder et spændende udvalg af sunde retter – mindre fedt, sukker og salt, men mere af sæsonens frugt, grønt og fuldkorn!
Når mørket falder på slukkes lyset og stearinlysene tændes, så kom og bliv forkælet med et sundt måltid i intime omgivelser!
Hvor? Café & Ristorante Valencia, Storgade 6, 4180 Sorø
(Reservér bord på tlf. 57 83 16 13)
Hvornår? Kl. 11.00-22.00
Der var engang…
Sådan starter de fleste eventyr – men virkeligheden bliver en anden når Dianalund bibliotek slår dørene op til en historieaften i stearinlysets skær.
Jørgen Mogensen fra lokalhistorisk arkiv i Dianalund fortæller dramatiske, men dog sandfærdige historier fra området omkring Dianalund. Så kig forbi, nyd en kop kaffe – og vær forsigtig at den ikke ender i den gale hals.
Hvor? Dianalund bibliotek, Dr. Sells Vej 20 b, 4293 Dianalund
Hvornår? Kl. 20.30-21.30
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op!