Sorø Bibliotek inviterer de 3-6-årige til en magisk børneteateroplevelse den lørdag den 16. december kl. 11.00-11.45.
Forestillingen ‘Frederik’, opføres af den dygtige dukkespiller Astrid Kjær fra teatret AniMaNi. Denne musikalske dukkeforestilling er baseret på Leo Lionnis elskede børnebog fra 1967 af samme navn.
Handlingen følger musen Frederik, der skiller sig ud ved ikke at deltage i efterårets forrådsindsamling. I stedet for fordyber han sig i dagdrømme, mens han betragter markerne. De andre mus undrer sig over, hvorfor han ikke deltager. Men da vinteren rammer, og musene har tømt deres forråd, træder Frederik frem med det, han har samlet.
Gennem fortællinger om farver, sol, lys og dufte hjælper han alle musene gennem den del af vinteren.
Historien fortælles gennem musik, dukker og skyggespil og formidler budskabet om værdien i at bidrage med noget unikt: Selvom vi ikke er ens, kan vores forskelligheder forenes for at opnå mere sammen.
Billetterne koster 25,- og kan købes på et af bibliotekerne, på soroebib.dk eller i appen ’Biblioteket’.