Af Niels Hilker, formand for DN Sorø
DN Sorø har gennemset Sorø Kommunes forslag til Lokalplan SK76 for et nyt boligområde ved Rørstensgården.
Vi foreslår på den baggrund, at lokalplanen tilføjes nedenstående formål og at lokalplanens tekstdel uddyber denne ændring:
• Al bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri.
• Alle valgte løsninger skal understøtte skabelse af natur og biodiversitet
Med den foreslåede tilføjelse til formålet, understøtter Sorø Kommune Tema 4 ”Sammen om styrket klimaindsats og biodiversitet” i udkastet til Vision 2026 og sikrer sig samtidig mod, at en bygherre kan søge om dispensation, der peger i modsat retning.
• Vi er tilfreds med, at beplantningsbæltet af træer og buske langs Smedevej skal være af hjemmehørende arter.
• Ligesom vi er tilfreds med respektafstand på min. 3 meter til de beskyttede diger, men vi ser gerne, der vælges en vejføring uden digegennembrud. F.eks mod syd via stamvejen ved matr. 13Y.
• DN Sorø ser ingen problem i en dispensation fra skovbyggelinjen, da bebyggelsen ikke vil påvirke udsynet til Feldskoven