Af Abelone Bergløv, Kandidat for Enhedslisten
Meget er sagt, og meget er skrevet og en lang række indlæg for og imod at give tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige skolebygning i Storgade, er bragt i lokalpressen.
Tilladelsen er nu endeligt godkendt på Teknik- og Miljøudvalgs seneste møde. Den beslutning står næppe til at ændre, men det må bare ikke ske igen, at der hensynsløst gives den slags tilladelser.
Det der sker er, at Sorø Kommune er i færd med, bid for bid, at gøre os historieløse og at ændre det helt særlige, der er i Sorø, nemlig historiens vingesus og vidnesbyrdet om vore rødder. Når det tilmed som her sker for at kile et par ligegyldige, intetsigende, og moderne lejligheder ind i kulturfirkanten, er det meget svært at at tage Sorø Kommunes Vision og Planstrategi 2022 alvorligt.
I den står, at FNs 17 verdensmål skal være den overordnede ramme for Vision og Planstrategien. Det beskrives, at det hele skal bæres af fire ben, og at et af benene er – og jeg citerer: “ Det andet ben udgøres af Sorø Kommunes særlige styrkeposition: natur, kultur, historien og den stærke tradition for et godt og konstruktivt samspil med borgere, foreninger og de mange andre aktører, som lever og virker i vores dejlige kommune”.
Hvor er det gode og konstruktive samspil med borgerne og hensynet til historien i denne sag? Kommunalbestyrelsen har gennemtrumfet beslutningen, og der er ikke blevet lyttet det mindste til alle de bekymringer og indsigelser, der har været fra borgerne imod tilladelsen. Kun Enhedslisten, SF og løsgænger Anita Eskildsen i Kommunalbestyrelsen stemte for at bevare skolen.
Borgmesteren, der har lært sig Sorøs historie, går endda belærende i rette med fagkundskaben. Formand for Sorø Bevaringsforening, historiker, lokalhistoriker og tidligere museumsinspektør Helge Torm, får læst og påskrevet, og i en stor artikel i lokalpressen 24. marts, kommer borgmesteren med en lang opremsning af skolens historie og frembringer sin personlige opfattelse af, hvordan bygningens bevaringsværdighed er dalet.
Han går grundigt til værks, så grundigt, at han fortæller, at der med tiden er sket ombygninger, der er udskiftet tag, fornyet vinduer og døre, og at gulvene ikke er isolerede, og at de ligger direkte på jorden. Det kan vel næppe undre nogen, ej heller, at der er sket løbende ændringer på en 1700tals bygning. Det berettiger dog på ingen måde til at konkludere, at den bare kan rives ned.
Hvis vi i Sorø turde tænke lidt stort, kunne sådan en bygning blive en perle i bymidten. Den kunne blive krumtappen i historieformidlingen om Sorø.
Lad nu Sorø Kommune forsøge at købe den bygning og lade den sætte i stand af frivillige og fagfolk i skøn forening. Lur mig, om der ikke kunne søges midler til det i fonde, der støtter bevaring af historiske huse.
Det færdige hus kunne lægges i borgernes hænder og betjenes af frivillige og historieinteresserede, der uden tvivl og med stor fornøjelse og begejstring vil fortælle om vores by og inspirere besøgende til at se endnu mere af Sorø og omegn.
