Kommende menighedsrådsvalg i Slaglille-Bjernede-Alsted-Fjenneslev:
Der er valg til nye menighedsråd tirsdag 15. september 2020 i Bjernede og Slaglille-Fjenneslev sogne og i Alsted sogn torsdag den 17. september. Allerede nu skal de første skridt tages.
Valgproceduren er ændret siden sidst og det medfører, at der skal afholdes et menighedsmøde og et orienteringsmøde vedrørende valget. Og at der SKAL stemmes til valget henholdsvis den 15. og 17. september 2020.
Menighedsmøderne med efterfølgende orienteringsmøde om valget i maj måned er udsat til uge 24 og afholdes:
Bjernede Sogn 9. juni kl. 19.00 i Ringerhuset, Bjernede
Slaglille-Fjenneslev Sogne 9. juni kl. 19.00 i Sognehuset, Fjenneslev
Alsted Sogn 11. juni kl. 19.00 i Legathuset, Alsted
Den fælles dagsorden for mødet er:
Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg og det årlige menighedsmøde.
Dagsorden:
1. Velkomst ved menighedsrådets formand
2. Valg af dirigent
3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode
og orientering om det kommende menighedsråds opgaver
4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat
5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget
6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, samt orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg
7. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet
8. Afklaring af, hvem der eventuelt er interesseret i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september
De siddende råd håber på stort fremmøde de enkelte steder, og at man har overvejet sit eventuelle kandidatur.