Juleaften – tirsdag den 24. december 2013 – kan man vælge mellem to julegudstjenester i Sorø Klosterkirke.

Kl. 14.30: Julegudstjeneste ved Lis Samuelsen.

Kl. 16.00: Julegudstjeneste ved Kristian Østergaard.

Alle kirkens kor medvirker ved begge gudstjenester. Der vil blive sunget salmer af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og Bernhard Severin Ingemann. Det er Grundtvig, der 1817 har skrevet Det kimer nu til julefest og Et barn er født i Bethlehem. Sidstnævnte er en gendigtning af en salme fra 1400-tallet.

B.S. Ingemann (1789-1862) var lektor på Sorø Akademis Skole og havde tjenestebolig i det, vi nu kender som Ingemanns hus. Der skrev han tre af sine julesalmer: Julen har bragt velsignet bud, Glade jul og Dejlig er jorden.

 

juleaften