Den afsluttende følgeforskningsrapport til gymnasiereformen viser, at elevtrivslen er steget, og at flere studenter starter hurtigere på en videregående uddannelse, efter gymnasiereformen er trådt i kraft. Dog er reformens mål om at hæve det faglige niveau ikke nået.
Siden 2017 er trivslen på de gymnasiale uddannelser steget, og en større andel af studenterne begynder hurtigere på en videregående uddannelse. Det viser den sjette og afsluttende følgeforskningsrapport om gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2017.
Siden reformen trådte i kraft, har der samlet set været fremgang på to ud af tre af reformens mål.
Evalueringen viser, at trivselsniveauet er højere end før reformen. Samtidig viser følgeforskningen indikationer på, at en større andel af studenterne starter hurtigere på en videregående uddannelse.
Resultatet bygger på den første årgang af studenter efter reformen, der samtidig er blevet studenter under coronaedlukningen, og resultatet bør betragtes i det lys. Hvad angår reformens mål om at styrke det faglige niveau, ses ikke en fremgang. Der ses både positive og negative tendenser i studenternes faglige resultater målt på udviklingen i karaktererne i udvalgte fag, hvilket blandt andet skal ses i lyset af coronanedlukningens betydning for hverdagen i skolen.
Følgeforskningen viser, at det er lykkedes for mange skoler at skabe et grundforløb, som udfordrer elevernes umiddelbare præferencer og valg af fag. Eleverne oplever i stigende grad, at grundforløbet er med til at afklare deres valg af studieretning. Lærere og ledere oplever dog, at grundforløbet fortsat har nogle sociale og faglige omkostninger for eleverne, fordi de går i to forskellige klasser i løbet af tre måneder.
Følgeforskningen viser også, at færre studenter har fremmedsprog på A-niveau efter reformens ikrafttrædelse, og at eleverne i høj grad oplever at blive vejledt mod naturvidenskabelige studieretninger og matematik og i mindre grad mod studieretninger med fremmedsprog på højt niveau. Endelig tegner følgeforskningen et klart billede af en hf-uddannelse, som fortsat er udfordret i forhold til at skabe en uddannelse med en klar profil målrettet professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.
