”Hvordan får vi flere højtuddannede til at søge ud af storbyerne? Og hvordan kan vi være med til at skabe flere jobs for højtuddannede til gavn for vores lokale virksomheder?” Det er omdrejningspunktet i dilemmaerne, når Sorø Erhverv onsdag den 3. april inviterer kommunens virksomheder til paneldebat modereret af Mads Steffensen kendt fra bl.a. Mads og Monopolet på P4.
Panelet består af ledere og ejere fra lokale større og mindre virksomheder, en repræsentant fra en a-kasse samt studerende. Paneldebatten foregår på Parnas fra kl. 15-16.30, hvor der vil være rig lejlighed til at netværke med både andre virksomheder samt de omkring 30 studerende, der før debatten har været på inspirationstur hos lokale virksomheder.
Arrangementet kræver tilmelding via erhvervsservice@soroe.dk senest på mandag den 25. marts.
Sorø Erhverv håber at se mange af jer til en spændende debat!