Tekst og foto af Mette Skjoldan
Et interviewbesøg hos godsejer Birgitte Dinesen mandag den 15. april 2019 vil give et lille indblik i Kragerup Gods’ indretning, med fokus på stedets historie. Og lad os slå fast med det samme – stedet rummer så mange historier, at vi kun her kan bringe en lille bitte del.
Kragerup Gods er en moderne virksomhed, midt i historiske vingesus. Birgitte Dinesen og hendes ægtefælle driver stedet med ægte ildhu og med respekt for både fortid og fremtid.
Mødet med Birgitte er kommet i stand, som led i en række interview med henblik på at vise lokale steders indretning med forskellige vinkler. Noget skal undersøges, og hos Birgitte Dinesen vil vi på jagt efter historiske ting. Lad os se hvad vi finder.
Vi tager først en snak, og allerede her finder Birgitte noget af ældre dato, som har en vandrehistorie. Det er et gammelt arvestykke, som er gået i arv i flere generationer på Kragerup Gods.
”Det her fine skab har jeg arvet. Og det skal være her til evig tid. Og også stå i det her hjørne hvor det står nu. Der går nemlig en vandrehistorie om, at hvis dækkeskabet fjernes eller rykkes rundt med, vil ejeren af Kragerup Gods dø. Og det er jo ikke noget at spøge med,” fortæller Birgitte.
Vi får en snak om de mange ejere, godset har haft gennem tiden. Og Birgitte oplyser, at der findes mange ting og sager af ældre dato. Men også, at hun blande de gamle ting med nyere ting, gerne i Gustaviansk stil. Gustaviansk inspireret indretning stammer fra den svenske konge Gustav den 3., nogenlunde svarende til perioden 1777-1800. Dvs. i Danmark regerede Christian den 7ende på dette tidspunkt. Birgitte har købt nye møbler og interiør, inspireret fra denne tid af.
Denne kakkelovn er fra et af udlejningsværelserne som vi går rundt i. Den er flot og samtidig enkel og majestætisk. Disse fine ting leder tanken hen på de populære “Hvad er det værd”-programmer.
Dette skab er fra 1500 tallet, og har stået på godset i alle de år. Måske ikke på samme sted, men det har set og hørt en del. Med smukke udskæringer på, står det her i hallen.
Udenfor i haven fandt vi dette gamle tavlebord, som er fra 1577. (Du kan læse meget mere om bordet i sidste afsnit.) Det er et helt unikt bord, med inskriptioner der er lidt utydelige, men flot svungne hen over bordets overflade. Birgitte viser stolt frem og vil gerne have bygget et lille hus, hvori tavlebordet skal stå. Det må meget gerne ligne tegningen af det oprindelige hus.
Turen rundt i dag har vist at det er ganske vist, at indretningen er et mix mellem det oprindelige og det nyere. Det er Hvælvingekælderen et godt eksempel på, nemlig et ældre rum med ny indretning.
Dette mix af gammelt og nyt gør, at folk både kan forstå den historie godset indtager og også forholde sig til at være der, med kursus og andre aktiviteter, når det er iblandet ny stil. Stedet er unikt, da det både indeholder aktiviteter af motionsmæssig og oplevelsesmæssig art. Det er en moderne kursusvirksomhed med forståelse for sammenhængen.
Den uendelige historie går videre, her med Birgitte Dinesens portrætmaleri, som hun fik af sin far for 10 år siden. Det var vigtigt, mente faderen, ”at få malet sig selv, mens man var nogenlunde ung. For når man skal gå over i historien, er det vigtigt man tager sig godt ud”. Birgittes datter Regitze har ligeledes fået et maleri på samme væg.
Disse badeværelser er en af de mange små beviser på, at der bliver kræset for indretningen. Og at et historisk mix også kan lade sig gøre. Man ved ikke nødvendigvis helt hvilke tidsaldre man befinder sig i, men det er ikke det vigtige. Det vigtige er her at føle sig godt tilpas. Og det gør man. Sikke et badeværelse.
Med fotoet af nogle påskeliljer i flot stil afslutter vi denne fotoreportage fra et af de mange spændende steder i Sorø. Tak til Birgitte Dinesen fra Kragerup Gods, der havde tid til at vise rundt en times tid i en anden tid, i en uendelig historie. Og med et par velvalgte fotos til at illustrere det viste.
Om Kragerup Gods
Kragerup Gods kan dateres tilbage til år 1327 hvor Godset var en del af en by ved navn Kragetorp. Godset har haft mange ejere gennem tiden, indtil familien Dinesen købte Kragerup i 1801.
Kragerup Gods ejes idag af Birgitte Dinesen, som er 8. generation. Birgitte har haft sin arbejdsgang på Godset siden 1986 og har siden 1998 istandsat hele hovedbygningen og indrettet de gamle avlsbygninger til hotel med 57 dobbeltværelser. Hovedbygningen er idag omdrejningspunkt for konferencer, selskaber, weekendophold og a la carte restauranten Restaurant Blixen.
Karen Blixen
Forfatteren Karen Blixen, f. Karen Christenze Dinesen, (1885-1962) hører til familien og kom på Kragerup i sine unge dage for at besøge sin familie. Hendes farfar Adolf Wilhelm Dinesen blev født på Kragerup og var en yngre bror til arvingen Anders Didrich Dinesen af Kragerup.
Godset i dag
Kragerup omfatter 1.200 ha med land- og skovbrug, hotel med 57 værelser og en aktivitetspark i skoven. Kragerup har 70 medarbejdere på lønningslisten beskæftiget i de forskellige grene af virksomheden, dog flest på hotellet og i aktivitetsparken i skoven.
Aktivitetsparken i skoven opdateres hele tiden i forhold til tidens tendenser. Først kom klatreparken og senere en 18 hullers fodboldgolfbane, et MTB track, en Archery Attack bane og 1. juni åbner Skandinaviens første og største Netpark Kragerup Go Bounce
At drive et moderne Gods handler dels om at respektere og bevare historien samtidig med at overleve i en svær tid for landbruget, derfor tænkes der nyt og kreativt.
For mere info: Tjek ind på Kragerup Gods’ hjemmeside og facebooksider.
Om Tavlebordet på Kragerup Gods
Første gang man i skriftligt kilder kan læse om Eggert Ulfeldt og Lisebeth Galdes tavlebord, er i skødedokumentet mellem gehejmeråd Ove Juul til Kragerup og hans svigermor Karen Arenfeldt til Bregentved fra 1660. Af dokumentet fremgår det at Ove Juul udover selve købesummen for herregården Kragerup måtte betale særskilt 40 sletdalere for tavlebordet der står i havehuset i Lunden og for en udskåren seng.
Lige fra den tidlige middelalder havde kortspil været et yndet tidsfordriv. Brætspil havde også vundet indpas som forlystelse for de adelige og deres gæster.
Eggert Ulfeldt må have haft en særlig interesse for spil, for han fik udført et fint ottekantet stenbord, på hvis overside der blev indhugget to forskellige spil. Tavlebordet fik ligeledes indhugget hans og hans hustru Lisebeth Galdes navnetræk, deres våbenskjold samt årstallet 1577.
Det indhuggede brætspilt alquerque var et stratetisk krigsspil, der stammede fra Mellemøsten, hvor det havde været spillet siden 1200-tallet.
Til spillebordet fik ægteparret opført et lille stråtækt bindingsværkshavehus nordvest for gården i kanten af en lille lund. Over indgangen til havehuset blev en plade med Ulfeldts og Galdes våbenskjold opsat.
Da Erik Pontoppidan den yngre i 1763 arbejde på den store Danmarksbeskrivelse (Det Danske Atlas) besøgte han Kragerup og skrev at: I Lunden står et havehus med ægteparret Ulfeldts spillebord fra 1577.
Knap hundrede år efter kan man igen læse om spillebordet på Kragerup, idet historikeren J.P. Trap i sin Statistisk-topografisk Beskrivelse Af Kongeriget Danmark beskriver det unikke granitbord i havehuset på Kragerup og nævner pladen med våbenskjoldene over indgangsdøren.
Eggert Ulfeldts ottekantede tavlebord fra 1577 står stadig i haven på Kragerup Gods og er det ældste vidnesbyrd, der findes på godset i dag, om godsets historie, der går mange hundrede år tilbage. I 2017 kunne tavlebordet fejre, at det var blevet 440 år gammelt. Tavlebordet er det ældste spillebord i Danmark af sin art.
…
Se også Mette Skjoldans besøg hos Julemærkehjemmet i Skælskør.
