Lige om lidt er det påske. Er du en af de heldige, der har fri og får mere tid til håndarbejde?
Har du brug for inspiration til dit næste projekt? Så kom og SE & MÆRK garnet hos Garn på hjul.
Den mobile garnbutik har faste salgssteder i Dianalund, Sorø, Slagelse, Korsør og Skælskør.
Der er salg af garn fra Isager, Gepard, Karen Noe design og West Wooly (håndfarvet garn). Strikke/strømpepinde fra Seeknit.
Opskrifter fra PetiteKnit, Isager og Karen Noe design.
Garn på hjul har arrangementer sammen med bl.a. Te & Mere i Sorø og Café Vossie i Korsør.
Derudover kører butikken ud til strikkefællesskaber. Er du i en gruppe eller ønsker du at samle en
20 – 30 personer, kommer Garn på hjul gerne forbi med oplæg om garn, opskrifter og historien om butikken, som startede i sommeren 2023. Indehaver Jane Heber Povlsen er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i sundhedsvæsnet siden 1997.
”Efter mine mange år som sygeplejerske, havde jeg brug for at finde nye veje til et arbejdsliv i balance med mig selv og mine interesser. At strikke og hækle er for mig terapi, og det har haft stor betydning for mig i de senere år, hvor stress desværre har ramt mig – som det desværre rammer så mange andre. Strikkeriet har givet tid til fordybelse og det har givet mig ro helt ind i sjælen,” fortæller Jane.
”Da jeg genfandt energien og fik lyst til at starte mit arbejdsliv op igen fik jeg ideen om en garnbutik på hjul. Ideen delte jeg med mine nærmeste og hver eneste gang jeg fortalte om min drøm, blev jeg mødt af positive tilkendegivelser. Så nu er min drøm blevet til virkelighed. I min Mercedes Sprinter har min mand indrettet verdens hyggeligste garnbutik på hjul,” forklarer hun.
Tour-planen kan du se på www.garnpaahjul.dk – her kan du ligeledes se de events rundt om i Danmark,
hvor Garn på hjul deltager.