Langfredag var Ingrid Olsen med familien i Stenlille Nordskov. Der var to blå anemoner på toppen af Hjortebjerg, netop ved siden af stien, hvor de trillede påskeæg.
“Jeg er vokset op ved Nordskov for mange år siden og kender ét sted mere hvor der er blå anemoner. Aldrig mere end 10 stk. Det sted er hemmeligt. Så to dér også… Jeg har aldrig plukket dem, blot fotograferet dem (og sunget for dem). Mig bekendt er der ellers kun hvide anemoner og så masser af velduftende lærkesporer, både blå og hvide i Stenlille Nordskov,” forklarer Ingrid.
Det er historiefestivalforeningen 1684-1862, der i samarbejde med Kongskilde Naturcenter har startet en fotokonkurrence med de blå anemoner i fokus. Du kan læse mere om konkurrencen her.
Tak til Ingrid Olsen for billedet.