Om Frivilligcenter Sorø
Af Kasper Støvring
Noget af det, der i manges øjne gør Sorø Kommune til at godt sted at bo, er – ud over naturherlighederne og Sorøs flotte bykerne – den stærke sammenhængskraft. Hermed menes tillid mellem mennesker, venlighed, hjælpsomhed og tryghed. Sammenhængskraft gør, at mennesker har lettere ved at samarbejde omkring fælles mål, og sammenhængskraft gør også mennesker mere tilfredse med livet. Sammenhængskraft er først og fremmest netværksbaseret: Den vokser frem, når man er sammen med familien, vennerne, naboerne eller andre mennesker i lokalområdet.
Overordnet kan man sige om skabelsen af sammenhængskraft i Danmark, at den i høj grad har været forårsaget af et folkeligt engagement, der historisk er kommet til udtryk i et velorganiseret og selvbevidst folkeligt fællesskab.
En afgørende faktor for dannelsen af sammenhængskraft er den frivillige organisering. Idrætsbevægelsen i Danmark har f.eks. ført til bygning af de store sportshaller i især 1960’erne og 1970’erne. Den har været vital for etablering af fælles mødesteder og dermed for udvikling af gensidig tillid. Vidt forskellige mennesker samledes i fælles samarbejde om et kollektivt gode; de brugte masser af tid og penge for at skabe goder, vi i dag tager for givet.
Foreningslivet spiller en meget stor rolle i et velfungerende civilt samfund, hvor der i stigende grad efterspørges lettilgængelighed, fleksible medlemskaber, gode fysiske rammer og mangfoldige muligheder. Foreningslivet kan fastholdes og udbygges ved at tage udgangspunkt i dem i egnen, der allerede til dels har skabt og vedligeholder det civile samfund, nemlig de mange ildsjæle, organisationer og enkeltpersoner.
I foreningslivet findes et rum for engagement, fordybelse, begejstring og glæde ved at arbejde sammen med andre i et fællesskab, hvor man kan se frugten af sit eget arbejde. Dem, der deltager, føler ejerskab. Det giver en form for lokalpatriotisme, dvs. større tilknytning til lokalområdet. Det styrker desuden vækst og udvikling i form af samarbejde og partnerskaber; fritidslivets aktører og ildsjæle forenes med kommunen og erhvervslivet.
På foreningslivs- og frivillighedsområdet står Sorø meget stærkt. I Sorø er der omkring 200 frivillige foreninger, hvoraf 65 af dem er foreninger med særligt fokus på socialt arbejde. Og dette område er netop blevet styrket gennem oprettelsen af et nyt frivillighedscenter.
Det erklærede mål med frivilligcentret er at synliggøre og støtte op om det eksisterende lokale frivillige sociale arbejde og hjælpe nye initiativer i gang. Frivilligcentret vil bl.a. søge at hjælpe foreninger med medlemsrekruttering, PR-arbejde, fundraising, konflikthåndtering og bestyrelsesarbejde. Frivilligcenteret er desuden en selvejende institution, som kommunen ikke kan bestemme over. Dit Sorø har talt med Helge Christensen, der er bestyrelsesformand i Frivilligcenter Sorø.
Inden for Sorø Kommunes grænser findes et rigt foreningsliv, og frivillige lægger en stor indsats i alt fra undervisning, bestyrelsesarbejde og omsorg for bl.a. demente. Men hvem er de frivillige i Sorø? Hvilke personer er mest aktive i det frivillige arbejde?
”De frivillige inden for det frivillige, sociale arbejde er vist nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og det er primært midaldrende og ældre mennesker, som nu har tid og lyst til at udfylde tiden med frivilligt arbejde. Deres baggrund er inden for hele det faglige spektrum”, svarer Helge Christensen. Inden vi kommer til centret som sådan, spørger jeg Helge Christensen om sammenhængskraft generelt og i Sorø især. Her især om værdien af frivilligt arbejde.
– Har du nogen gode konkrete erfaringer med frivilligt arbejde?
”Mine egne erfaringer bunder i frivilligt arbejde for fysisk og psykisk handicappede børn og unge samt socialt og økonomisk udsatte familier og enlige med børn på overførselsindkomst. En anden helt konkret erfaring er vel etableringen af Frivilligcentret, som er sket i et stort og tæt samarbejde mellem enkeltmedlemmer fra eksisterende foreninger, Sorø Kommune og Socialministeriet.”
Social- og Integrationsministeriet har bevilget 550.000 kroner til etablering og drift af Frivilligcenter Sorø. Sorø Kommune støtter centret med 190.000 kroner i år. I 2014 får Frivilligcenteret henholdsvis 430.000 og 270.000 kroner fra Ministeriet og Sorø Kommune. Frivilligcentret modtager således midler til et driftsbudget på i alt 700.000 kr. om året i foreløbig to år. Det er selvfølgelig umiddelbart positivt, men det stiller også spørgsmålet: Frivillighed bygger på hjælp til selvhjælp og glæden ved at se frugten af eget arbejde; af samme grund kan der være en risiko for at blive købt, omklamret og forstået ihjel af det offentlige.
Hvis de frivillige bliver for afhængige af det offentlige, forsvinder forestillingen om, at de kan og vil selv. Offentlige rammer, sagsgange, rutiner, procedurer og regnskabs- og budgetsystemer kan kort sagt kvæle de frivillige med det resultat, at iværksætterånden forsvinder.
– Er der en risiko for, at stat og kommune tager for meget over, så det frivillige engagement hæmmes? Kan kontrol, bureaukrati og for meget tilskud gøre, at man mister sansen for værdien af eget arbejde?
Helge Christensen afviser, at det skulle være tilfældet: ”Der er jo for tiden megen snak om de frivilliges rolle, men der er ingen tvivl om, at det offentlige, stat og kommune i stigende grad har fået øjnene op for værdien af det frivillige arbejde og er indstillet på et samarbejde på de frivilliges præmisser, og det er ikke min erfaring, at det medfører yderligere kontrol eller bureaukrati, selvom der selvfølgelig for begge parter er nogle spilleregler.”
– Er der mere brug for frivillige, fordi vi lever i en krisetid, hvor det offentlige ikke har råd til så mange opgaver som tidligere?
”Ja, der er brug for frivillige, ikke så meget på grund af krisetid, men fordi de frivillige på en anden måde kan møde målgrupperne ansigt til ansigt, end det offentlige system kan.”
– Traditionelt har der ikke været så meget kontrol i forbindelse med civilsamfundsaktiviteter, men ser du en ændring her?
”Jeg ser ingen ændring i forhold til kontrol med civilsamfundsaktiviteter, men en udbygning af samarbejdet mellem de frivillige og det offentlige system.”
– Sorø har traditionelt stået meget stærkt på foreningsområdet. Hvad er forklaringen?
”Det frivillige arbejde i Sorø kommune gør sig ikke kun gældende i selve Sorø by, men i lige så stor grad i de omliggende byer og småsamfund. Hvad forklaringen er, ved jeg ikke, men det er tilsyneladende lykkedes at bevare det store frivillige engagement også efter kommunesammenlægningerne.”
– Ser du en ændring – mindre eller mere frivilligt arbejde ift. tidligere?
”Jeg forventer en vækst i det frivillige arbejde, både det mere uformelle og det formaliserede arbejde, også fordi flere og flere frivillige oplever, at arbejdet ikke kun går en vej, men at man også som frivillig får meget med hjem og skaber værdi for sig selv.”
Frivilligcentret skal fungere som en slags paraplyorganisation for alle de private initiativer. Centret er placeret i det smukke gamle rådhus på Torvet, hvor det har åbent mandage kl. 10-12, onsdage kl. 17-20 og torsdage kl. 13-16.
Jeg spørger Helge Christensen hvordan frivillighedscentret er organiseret:
”Frivilligcentret er organiseret som en selvejende institution med en generalforsamlingsvalgt bestyrelse, som jeg er formand for, og en ansat centerleder. Frivilligcentret er finansieret ved tilskud fra Sorø Kommune og en foreløbig 2-årig bevilling fra Socialministeriet.”
– Hvem er jeres målgruppe?
”Målgruppen er alle de frivillige foreninger, grupper og enkeltpersoner, som udfører frivilligt, socialt arbejde i Sorø Kommune.”
– Hvilken assistance kan I tilbyde?
”Rådgivning omkring etablering og drift af foreninger, vedtægter, bestyrelsesarbejde, medlemshvervning, fundraising, netværksdannelse – alt efter foreningernes egne behov. Man kan i øvrigt orientere sig i vedtægterne for Frivilligcenter Sorø.”
– Hvilke initiativer vil I sætte i gang?
”Vi er allerede kontaktet af en del foreninger, som søger hjælp til nogle af de nævnte tilbud. Vi vil løbende tage kontakt til foreningerne for at give dem vores tilbud og høre, hvad de har af ønsker og forventninger til Frivilligcentret. Fredag den 27.9.2013 – Frivillig-Fredag – vil vi arrangere en stor messe, hvor alle de frivillige foreninger vil få mulighed for at præsentere sig selv og skabe kontakter og netværk.”
Noget tyder på, at Frivilligcenter Sorø har en eksistensberettigelse, ikke fordi det frivillige engagement er i krise, hverken i Sorø eller på landsplan, men tværtimod netop fordi så mange engagerer sig i det og måske kan have brug for hjælp og rådgivning.
Undersøgelser, der bl.a. er foretaget af en forskergruppe under ledelse af sociologiprofessor Peter Gundelach, har nemlig vist, at foreningsdanmark har det klart bedre, end man kunne frygte og måske også forvente. Der er ganske vist en tendens til, at samfundet er blevet mere individualiseret, men det er ikke en tendens, der har vist sig i mindre kollektiv organisering og mindre frivilligt arbejde. Tværtimod vokser den kollektive organisering fortsat, og det samme gør det frivillige arbejde.
Forskergruppen kan bekræfte en tidligere observation, at de ældre bliver mere organiserede og mere aktive. Nogle af de resultater, der er fremlagt i forskergruppens bog Små og store forandringer fra 2011, afliver også frygten for, at de unge vender foreningslivet ryggen. ”Det er der intet, der tyder på. Der er en bemærkelsesværdig fremgang i de unges foreningsdeltagelse, både med hensyn til organisering og frivilligt arbejde”, som det hedder.
