Sorø Gl. Lokalråd og Rotary må desværre konstatere, at badepontonen, som blev indviet den 3. juni har været udsat for hærværk.
Sorø Gl. Lokalråd og Rotary har glædet sig over, at så mange har brugt badepontonen i den forløbne periode. Det var en ansvarlig person fra Sorø Roklub, der lørdag meddelte, at han havde set badepontonen sejle frit på Sorø Sø. Han sørgede for at bugsere pontonen til et sikkert sted.
En repræsentant fra Sorø Gl. Lokalråd har besigtiget badepontonen, og vil se om skaderne kan udbedres, men lige nu kan badepontonen altså ikke anvendes.