De 4 ønsker spilles af Teatret Aspendos, d. 29. marts 2021 – på Dianalund Bibliotek.
Forestillingen er et eventyr om to familier, der hver har deres måde at modtage en fremmed på. Se hvad de får til gengæld for deres gæstfrihed – eller mangel på samme. For hvem mon han er, den mystiske fremmede? Og kan en ko virkelig have 4 lange horn?
Forestillingen er en humoristisk og nærværende genfortælling af et gammelt folkeeventyr. Steffen Sommerstedt fortæller med tæt publikumskontakt og et glimt i øjet. Det er en historie, som hans far fortalte ham dengang han selv var barn.
Billetsalg: Billetter kan købes fra den 23. februar på bibliotekerne i Sorø og Dianalund samt på bibliotekets hjemmeside. Både børn og voksne skal have billetter.
Aldersgruppe: 3-9 år, respekter venligst aldersgrænserne. Babyer har ingen adgang.