Omtale af udstillingen ”Da far fik bil” på Sorø Museum
Af Kasper Støvring
Hvad er en bil? Ja, det er naturligvis et stykke avanceret mekanik, karosseri og en motor med brændstof, der på behagelig måde kan fragte dig fra A til B. Men en bil er også meget mere. Nemlig et symbol, ikke mindst på frihed. Det er i høj grad sådan, Sorø Museum præsenterer bilen i sin aktuelle udstilling ”Da far fik bil”, der løber frem til den 20. oktober.
Udstillingen omhandler perioden 1953-1973 og viser i form af en række plancher, fotos, genstande og lydmontager, hvilken betydning bilen fik i hverdagslivet i denne interessante og begivenhedsrige periode i nyere Danmarkshistorie. For bilen både afspejler og var en medvirkende faktor til den friheds- og velstandsfølelse, der indtrådte fra omkring midten af 1950’erne og frem til oliekrisen i starten af 1970’erne. I årene steg antallet af biler på landsplan fra 160.000 til 1.2 millioner.
Fokus er på de fire centrale byer i området. På Sorø, der med sine naturherligheder og flotte bykerne var et yndet udflugtsmål, på Korsør, der med færgeruten var stærkt præget af den tiltagende trafik, på Ringsted og ikke mindst på Slagelse, hvis bykerne på både positive og negative måder blev forvandlet af A1.
Og netop rute A1 er den vigtigste bifigur på udstillingen. Ruten var ganske enkelt hovedfærdselsåren for trafikken på Sjælland; ruten er omdrejningspunktet for egnens forvandling. Dit Sorø har talt med museumsinspektør Astrid Orsleff Hansen, der har arrangeret udstillingen, og hun forklarer:
”Hovedvej A1 er en flere hundrede år gammel hovedlandevej. Grunden til, at vi har gjort den vestsjællandske del af hovedvej A1 til hovedperson i udstillingen, er at der med det stigende antal biler kommer en enorm trafik på vejen i løbet af 1950’erne og 1960’erne, og det får kæmpe betydning for lokalområdets udvikling i perioden. Tesen er, at livet på vejen formede livet omkring vejen, og der sker rigtig meget på hovedvej A1 i 1950’erne og 1960’erne.”
Bilen er nu engang udstillingens hovedfigur, og med bilen kunne man ganske enkelt være mobil i en hidtil uhørt grad. Det skabte sammenhold i familielivet. Man kunne tage på bil- og campingferier, der som noget nyt førte flere og flere danskere på ferie i fjernere egne af Danmark og i Europa. Og børnene fik nye fritidsbeskæftigelse. Mange af os husker sikkert, hvordan vi som børn med nidkærhed fordrev tiden med at notere nummerplader.
Det var da også lidt sjovere dengang, fordi man nemmere kunne identificere, hvor bilen kom fra, om det var fra Sorø, Slagelse eller en anden by. På museet kan børn i øvrigt forlade iPaden for en stund og i stedet lege med at skrive nummerplader, denne sunde aktivitet fra dengang verden endnu ikke var af lave.
Med fars nye bil var det også lettere at komme på arbejde, og der voksede en helt ny industri op i direkte og indirekte forlængelse af bilismen. På udstillingen kan man f.eks. se, hvordan supermarkederne – et af landets første lå i Slagelse – drog nytte af bilen og dens bagagerum, der kunne rumme mange varer på én gang. Også pendlerbegrebet opstod. Tidligere var det ikke unormalt, at man måtte cykle 20-30 kilometer for at komme på arbejde. I det hele taget betød bilismen en uhørt udvidelse af rummet.
Udstillingen bygger på et forskningsprojekt sponseret af midler fra Kulturstyrelsen og består af mange genstande, museet enten har fået eller lånt af private borgere.
”Vi vil gerne gøre temaet om bilismen konkret”, fortæller Astrid Orsleff Hansen, ”ved at lave et lokalhistorisk perspektiv. Vi fokuserer på hverdagslivet og på de utrolige ændringer, der foregår på dette plan. Perioden var meget spændende, for der var en ny følelse af frihed, og der var høj velstandsstigning. Der er også et kønsperspektiv i og med, at kvinder kom på arbejdsmarkedet i stigende grad, og det var de to indkomster i familien, der gjorde det muligt for mange at købe en bil.”
Men selv om kvinderne gjorde det muligt, så var der ikke ligefrem ligestilling?
”Udstillingen hedder ikke ’Da far fik bil’, fordi bilen var mændenes eje. Bilen var lige så meget mors, som den var fars, fordi det ofte var kvindens ekstra indkomst, der gjorde det muligt for mange danske familier at købe egen vogn. Når udstillingen hedder ’Da far fik bil’, så handler det ikke om ejerforholdet, men det er en henvisning til datidens familie- og kønsrollemønstre. De gjorde, at det i lang tid var far, der sad bag rattet. Det var også far, der tog bilen på arbejde. Selv i de hjem hvor mor havde længere til sin arbejdsplads. I løbet af 1960’erne ændrede de kønsrollemønstre sig. Flere og flere kvinder fik kørekort, og efterhånden blev hverdagen også med mor bag rattet.”
Hansen fortsætter: ”Vi har talt med rigtig mange mennesker, der var nye bilister i perioden, og de fortæller, at de ofte kørte deres hustruer hen til bussen, hvor de så kunne tage den lange vej til arbejde, imens manden kørte de få kilometer videre på arbejde. Faren var jo trods alt også familiens hovedforsørger.”
At bilismen førte til vækst, ligger også Astrid Orsleff Hansen på sinde: ”Slagelse nød i høj grad godt af bilismen. Byen fik en ny tilknytning til hele oplandet, og butikslivet fik enorm fremgang. Det negative var, at trafikpropperne var meget voldsomme. Den gamle middelalderlige bykerne kunne ikke klare den massive trafik. A1 gik tværs gennem byen, og der var lange køer, især af bilister på vej til og fra færgen over Storebælt. Det blev ændret i midten af tresserne”, fortæller Astrid Orsleff Hansen. ”Slagelse var den værste flaskehals på A1 med masser af uheld. Problemet lettes i Slagelse, da man åbner en forlængelse af motorvejen fra Korsør, der fører fjerntrafikken udenom bykernen. ”
”En sjov historie har vi fra en lokal mand, Svend Erik. Man kan høre hans historie i en af vores montager. Svend Erik arbejde i den såkaldte vejpatrulje. Han kørte på sin motorcykel med sidevogn rundt på A1 og hjalp nødstedte bilister. Dengang var der jo ikke mobiltelefoner, så strandede man med et problem – eller opstod der voldsomme trafiksammenstød – måtte man gå til den nærmeste gård eller købmand for at ringe efter hjælp. Eller vente på, at en mekaniker som Svend Erik kunne komme til undsætning. ”
Et tema er netop døden på vejen. På udstillingen kan man se et af de mange flag, som Falcks redningskorps opstillede langs vejen efter et trafikdrab. Det var en morbid påmindelse om det, bilismen også medførte: Det høje antal af trafikdræbte. Antallet var dengang mange gange højere end i dag. Astrid Orsleff Hansen oplyser, at der i 1973 var 1200 trafikdræbte. I dag er der årligt under 200.
På udstillingen behandles denne mørke side af bilismen også i en lydmontage, man kan høre i en af datidens biler, der er udstillet i gården ved museet.
Hvis man tænker på det høje dødstal, så må man vel sige, at det at køre i bil jo ikke var helt ufarligt, og nødhjælpen var ikke altid nær?
”Nej, og man skal også huske, at ambulancefolk dengang slet ikke havde tilnærmelsesvist det samme udstyr, som vi har i dag, og de var heller ikke så godt uddannede som i dag,” svarer Astrid Orsleff Hansen, som har talt med over 30 mennesker i forbindelse med planlægningen af udstillingen, og mange af disse er interviewet; deres historier kan altså aflyttes på udstillingen. Disse montager er i øvrigt ganske professionelt lavet og supplerer meget fint plancherne og de udstillede genstande.
Astrid Orsleff Hansen fortæller til sidst, at museet har arrangeret et asfaltbal. ”Det kaldte man 1950’ernes gadefester, hvor der blev spillet rock’n’roll og danset jitterbug på pladser og gader. Dengang var asfalten ikke kun til at køre på, den var også til at danse på. Medarrangør er de sjællandske veteranklubber, og så er der i øvrigt flere lokale spisesteder og institutioner, der har sagt ja til at medvirke. Så vi får forhåbentlig skabt en rigtig 1950’er-byfest.”
Det er på fars dag den 5. juni, at man på torvet i Sorø vil kunne se masser af veteranbiler og komme til bal. Man vil desuden kunne se et modeshow med tøj og sange fra 1950’erne og 1960’erne, hvor farmand fik bil.
