Af
Kasper Nygaard
Henrik Kjølby,
Rolf Clausen
Jens Nygaard
Venstre i Sorø Kommunalbestyrelse

Som bekendt har nye beregninger foretaget af rådgivningsfirmaet COWI belyst, at cykelstiprojektet fra Bromme til Tersløse bliver dyrere end det samlede oprindelige budgetteret beløb på ca. 10 mio. kr. Nye beregninger viser at projektet samlede anlægsudgifter nu anslås til 21,65 mio.kr.

I Venstre ser vi fornuften i, at Sorø Kommune nu afventer muligheden for statstilskud som er baseret på målrettede kommunale cykelprojekter på op til 50 procent af anlægssummen frem for forhastende beslutninger, som ikke på nogen måde kan samlingens med nogen form for et økonomisk vanvidskapløb. I Venstre er vi økonomisk ansvarlige, og vi deler ikke synspunktet eller medvirker til at dele kommunen op i en såkaldt Nord og Syd prioritering. Nej for Venstre er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutninger ud fra et ordenligt objektivt oplyst grundlag, hvorfor vi som en del af en budgetaftale har sat omfartsvejen på hold til 2024 hvilket vi naturligt står ved.

I Venstre arbejder vi gerne videre med overstående cykelstiprojekt helt i tråd med visionen om det gode hverdagsliv, med trivsel og sundhed for alle. Sorø kommune afventer nu muligheden for tildeling af statstilskud senere på året. Som bekendt er der på nuværende allerede etableret en cykelsti langs Kalundborgvej fra Pedersborg til Bromme hvilket for Venstre giver god mening at videreføre som planlagt, idet synergien og brugen deraf højnes til gavn for borgerne i kommunen, samt turismen. Ligeledes ser vi gerne, at kommunen får udarbejdet en opdateret cykelstistrategi, som på sigt klarlægger behovet i hele Sorø Kommune.

Vigtigt for Venstre er, at der naturligvis er fokus på trafiksikkerhed i hele Sorø kommune og at der prioriteres trafiksikkerhed hvor behovet er størst

Foto: ABW