Et glad og veloplagt ensemble og mange forventningsfulde gæster indfandt sig, på en rigtig efterårsdag med regn og blæst, i den hyggelige Alsted Kirke den 12. oktober. Så var der lagt op til hygge, lune og fællessang. Og det blev der.
Det skriver Alsted Kirke til Dit Sorø.
Temaet var musik fra musicals, film og teater. Ensemblet bestod af Henriette Nielsen, Laura Daugule, Poul Malthe, og som nyeste skud på stammen, Clara Poulsen, sang, fløjte og klaver.
Poul, med cowboyhat, lagde ud med ”Oh what a beautiful morning”, derefter fik Laura sin debut med at synge på svensk med ”Gabriellas sång” fra filmen ”Så som i himmelen”. Herefter blev vi ført gennem et bredt repertoire, hvoraf kan nævnes ”always look on the bright side”, ”Duerne flyver”, ”Rise up”, ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”, ”Gethesmane” fra Jesus Christ Superstar og mange flere.
Der var solooptræden, duetter, trioer og en sang hvor alle fire, iført sjove hatte, gav den hele armen.
Det var en festlig aften med god underholdning, fællessang og bagefter lidt forfriskninger ude i våbenhuset.
Foto: Alsted Kirke.