Eller er du bare glad for sjov motion og nyder at være sammen med andre glade mennesker? Sorø Linedance er en privat linedanceforening, som tilbyder dig undervisning i Linedance på 3 niveauer.
Vi mødes om torsdagen i Slaglille-Bjernede Forsamlingshus, hvor vi har nogle fantastisk gode rammer for både at danse og være sammen i hyggelige stunder omkring det fælles kaffebord. Vores kontingent er meget rimeligt, og der kræves ikke særligt udstyr for at starte op.
Vi starter den nye sæson 30. august og tilbyder begynderhold, letøvede og øvede hold. Er du i tvivl om det med at blive glad af at danse lige er dig, så kom og prøv det et par gange helt gratis.
Vi ved fra mange der mødt Linedance i en eller anden form ved en privat fest, ved et kræmmermarked eller på internettet, at det kan være svært at komme i gang. Vi lægger stor vægt på at der plads til alle og selvom vi har en forkærlighed for countrymusik, så er der også af og til plads til danse med andre musikgenrer som Irsk folkemusik og pop/rockmusik.
Linedance danses på linie og hver for sig. Det vil sige du hos os kan deltage alene eller komme og hygge dig sammen med gode venner. Vi tilbyder ikke coupledance.
Som nogen sikkert så til vores show ved Lionsmarkedet så handler det ikke kun om at dansene ser godt ud og altid er på rette linier, men ligeså meget om at nyde musikken, dansene og have det sjovt. Vi binder de 3 hold og de mange dansere sammen med fælles kaffepause og glidende overgange mellem holdene. Det betyder at man for sit kontingent kan være med på alle 3 hold.
Dørene åbnes kl. 18.15 og vi starter med Begynderhold kl. 18.30 – 19.20.
Stor kaffepause kl. 19.20 – 19.40,
Let øvede kl. 19.40 – 20.30,
Drikkepause kl. 20.30 – 20.40,
Øvede kl. 20.40 – 21.30.
Den sidste danseaften i hver måned er der fællesdans for alle hold med start kl. 18.30 for alle niveauer. Vi lover ikke at der ikke bliver nye danse disse aftner, men det er her vi ofte har lidt
sjov ud af at danse til alternative musikforslag og danse sammen på tværs af niveauer. Et par gange om året gør vi lidt mere ud af fællesskabet og bruger tid på at spise sammen og tage ud til andre dansetræf.
Linedance er meget enkle trin, nemme at lære og egner sig derfor godt som indslag i konferencer, privatfester eller på skoler. Har du brug for et show eller en workshop kan du aftale nærmere med Jette på tlf. 40 79 62 81.