Den ikoniske Coca-Cola Julelastbil kørte igen i år, og nåede at besøge bl.a. MENY i Sorø. I 2020 måtte den grundet coronanedlukningen blive i garagen. Men besøgstallene har været overvældende på de første 22 planlagte stoppesteder rundt i Danmark. De samme positive takter tilsmilede indsamlingen til Mødrehjælpen, der indbragte 275.000 kr. trods aflysning af de sidste tre stop.
Coca-Cola Julelastbilen nåede i år 22 af sine i alt 25 stoppesteder på sin tur rundt i Danmark for at sprede juleglæde. Og danskerne er strømmet til for at se den ikoniske rød-hvide julelastbil, julemanden og få en iskold forfriskning. Men endnu vigtigere. De kom også for at støtte Mødrehjælpen ved at købe små legetøjslastbiler og julekugler. Salget gik ubeskåret til Mødrehjælpen, der i den forbindelse modtog 275.000 kr. til årets julehjælp.
”Vi er taknemmelige for det flotte beløb, der vil komme mange familier til gavn. Vi har haft ekstraordinær stor søgning til julehjælpen i år efter næsten to års pandemi, så enhver håndsrækning er varmt velkommen,” siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
”Vi er glade for, at vi kan bruge vores juletur til noget godt. Og endnu mere taknemmelige over, at det lod sig gøre trods pandemi. Det gjorde det ikke i 2020. Vi har sikret 275.000 kr. til Mødrehjælpens julehjælp. Tak til alle, der hjalp os med at indsamle dette flotte beløb,” siger Annette Spanggaard, kommunikations og CSR-direktør for Coca-Cola.
”De sidste tre stop ved Parken, Superbrugsen i Holmegaard og Lalandia henholdsvis den 19., 22. og 23. december måtte desværre aflyses grundet den seneste nedlukning. Derfor er vi ekstra glade for det indsamlede beløb,” lyder det fra Annette Spanggaard.