Lions Club i Sorø har fået ny bestyrelse
Den ny bestyrelse for Lions Club Sorø er tiltrådt og har et stort ønske for det kommende år: At folk og foreninger ansøger om midler til gavn for hjælpearbejde kommunalt og regionalt.
“Vi indsamler penge til gavn og støtte lokalt, nationalt og internationalt. Jeg kunne godt tænke mig mange kvalificerede ansøgninger om midler fra foreninger, grupper eller personer i Sorø og omegn. Fælles for ansøgningerne er, at de har et ønske om penge til at dække et behov af social, almennyttigt eller humanitær art. Eller med andre ord: At gøre en forskel for andre”, siger præsident Henrik Bøll Larsen.