Flot hud med god samvittighed
EU er på vej med ny lovgivning om solplejeprodukter for bl.a. at beskytte koralrevene. Det spanske firma pHFormula har været på forkant med udviklingen i solcremer, og har i lang tid haft fokus på, at alle deres cremer både skal være effektive og skånsomme for miljøet. Dette kommer først og fremmest til udtryk i valget af ingredienser, men også i indpakningen. F.eks. bruger de ikke indlægssedler, men man kan hente ingredienslisten via en QR-kode. Desuden har de brugt det samme enkle design siden starten. Indholdet opdateres jævnligt i forhold til nyeste forskning i hudpleje, men firmaet ser ingen grund til at bruge ressourcer på konstant at ændre på markedsføringen.
Dét er alt i alt en filosofi, som glæder Jane, indehaver af Hudplejens ABC i Sorø. Klinikken i Sorø var tilbage i 2012 en af de 15 første der fik retten til at bruge pHFormula i Danmark.