Sorø Byløb – skal du med?
Sorø Byløb finder sted lørdag den 24. maj, frem til den 22. maj er der mulighed for at tilmelde sig gebyrfrit online.
Løberuten går gennem Sorø centrum og langs den smukke Sorø Sø. Ruten er 2,5 km lang, og kan gennemløbes op til 4 gange. For hver ny runde passerer du gennem Sorøs hovedgade, hvor du bliver heppet videre af venner og familie midt i den travle lørdagshandel.