Der er snart valg til Andels repræsentantskab, og Carsten Lund er en af dine kandidater:

Jeg vil gerne have muligheden for at sætte mit aftryk på vækst og udvikling i Andel, der har betydning for os alle. Uanset om vi er kunder eller ej betyder energiforsyningen meget i alles hverdag. Indsatsen for grøn strøm, forsyningssikkerhed og tilgængelighed til f.eks. elbilers opladning, anlægsopgaver i lokalområdet og meget mere berører os alle direkte.

Når vi er så heldige at alle disse ting ligger i et andelsselskab har vi en mulighed for indflydelse på beslutningerne der berører os alle. Jeg vil gerne være en del af den beslutningsproces på dine vegne, så vi sammen kan udvikle vores fælles virksomhed.

Jeg er civilingeniør og har min egen virksomhed (EpsilonPlus), hvor en stor del af min opgave hos kunderne er at sikre forbrugernes – det vil sige patienters – sikkerhed. Medicinsk udstyr skal fungere når lægen bruger det og det kræver indsigt i de mange trin der går fra idéen er født til lægen står med det i hånden. Der er kort sagt brug for at se det hele lidt fra oven i mange af mine projekter. Det perspektiv vil jeg tage med i repræsentantskabet i Andel.

Privatfoto