Så er det nu på fredag 16. juli, at du har mulighed for at opleve Sorø på en spændende byvandring. Har du ikke mulighed for at deltage på fredage – kan du også komme med på byvandring 6. og 13. august.
“Vi håber at nogle af de turister der i år holder ferie i Danmark – vil lægge deres vej forbi Sorø – og finde ud af hvor meget vi har at byde på. Og samtidig ved vi fra tidligere år, at vores byvandringer er meget attraktive for vores egne borgere,” siger Pernille fra Bykontoret.
Turene starter kl. 14.00 ved Sorøs Grønne Scene ved Sorø Bykontor og Bibliotek – og fører dig rundt i Sorø – og i historien.
Byvandringer tager ca. 1 time og koster kr. 60 – børn under 12 år er gratis. Billetterne til 2. + 16. juli samt 6. + 13. august købes på Sorø Bykontor.