Bedemand Berner i Sorø
Sorø Begravelsesforretning
Slagelsevej 1A
4180 Sorø
57 83 02 45
Bedemand Berner i Dianalund
Dianalund Begravelsesforretning
Torvet 31A
4293 Dianalund
58 26 30 11
Skriv til Bedemand Berner: berner@bedemand-berner.dk
Følg Bedemand Berner på Facebook
De bedste rammer om det sidste farvel
Det er heldigvis sjældent, man skal stå for en bisættelse eller en begravelse. Og heldigvis findes der mennesker, der har specialiseret sig i den svære kunst at skabe de bedste rammer om afskeden med en god ven eller et nært familiemedlem. Disse mennesker møder du hos Bedemand Berner.
“Vi vil gøre alt, hvad der fysisk står i vores magt for, at de pårørende kan få et godt og smukt minde om deres kæres sidste afsked”, skriver Bedemand Berner på sin hjemmeside. Det allersidste farvel kan ikke gøres om, og det kræver således medarbejdere med en helt særlig ansvarsfølelse og medfølelse. Mennesker man kan have tillid til.
En af mange konkrete udtryk for den altafgørende tillid og empati er, at Bedemand Berner altid har åbent. Som pårørende kan du kontakte forretningen 24 timer i døgnet, 365 dage om året, hvad enten du har spørgsmål til den kommende ceremoni eller andet i den forbindelse, eller hvis du blot har brug for at tale om de mange følelser, man fyldes af ved tabet af en kær person.
Alting har en tid
Bedemand Berner har den ro, som kræves i den gode samtale, hvor alle detaljer tages hånd om, for ikke tale om selve ceremonien, der gennemføres med stil, sikkerhed og sans for tradition. Men derudover er det ikke stilhed der præger kæden, som konstant evner at forny sig. Man kan vist godt tillade sig at konstatere, at der er fart over feltet i udviklingen af virksomheden Bedemand Berner.
Sorøegnens Begravelsesforretning – Palludans Eftf. – er blot én af mange afdelinger. I 1998 åbnede Claus Berner sin første bedemandsforretning på Sjælland, og siden er flere blevet opkøbt. Med Claus Berner i spidsen dominerer kæden i det vestsjællandske, men i nyere tid er der også åbnet afdelinger på Fyn og Jylland. I 2009 var Bedemand Berner en af de sjællandske virksomheder med den største vækst.
Stærkt lokalkendskab
Den hyggeligt indrettede forretning centralt i Sorø danner rammer om mange samtaler med pårørende. Men bedemanden i Sorø kører også gerne ud til samtaler hos de efterladte.
Fra adressen på Slagelsevej 1 kører vores sølvpartner, Bedemand Berner ud i hele Sorø og omegn. Du kan også finde en afdeling tættere på dig, f.eks. i Dianalund.
På Torvet 31 finder du Dianalund Begravelsesforretning, der står til rådighed med kyndig vejledning og en kærlig hånd, når alt det praktiske skal ordnes efter et dødsfald. Ring på tlf. 58 26 30 11
Fuglebjerg Begravelsesforretning – Kold’s Eftf. – har tilsvarende et stort kendskab til nabobyen Fuglebjerg, som er en del af Næstved Kommune. Ligesom i Sorø Kommune møder du her erfarne bedemænd, som kan skabe trygge rammer i en svær tid. Begravelsesforretningen i Fuglebjerg kan ligeledes kontaktes døgnet rundt – ring på tlf. 55 45 35 16.