Fredag den 31. januar kl. 20 giver Burnin Red Ivanhoe koncert i Kulturcafé Ludvig.

Fælles for alle Burnin-job er – udover dette klassiske sæt sange – stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, stor opfindsomhed og et uberegneligt sceneshow.

Karsten Vogel har som komponist, musiker og kapelmester været i orkestrets frontlinje helt fra starten i 1967. Den centrale rolle som guitarist og sanger bliver på forbilledlig vis varetaget af Jens Runge, der i usædvanlig grad har levet sig ind i den særlige burnin’ske ånd. Burnin Red Ivanhoes musik har altid baseret sig på en formidabel rytmegruppe, og med Klaus Menzer bag trommerne og Assi Roar på bas er den linje fastholdt. Denne besætning sikrer både orkestrets traditioner og hele væremåde samtidig med, at der er garanti for det høje energiniveau.  Lone Selmer har så med overbevisende vokal og sikkert keyboard i de senere år i stigende grad været med til at tegne Burnins profil, og hun har som ny frontfigur mødt stor begejstring hos både et trofast stampublikum og hos mange nytilkomne fans,
Oplevelsen af at være der selv. Den ægte vare.

Der er tale om en stående koncert.

Billetter kan købes i ticketmaster.dk

Pressefoto