Efteråret 2013 byder på tre teaterforestillinger for børn i Sorø Sognegård.
Lørdag den 12. oktober kl. 14.30. Team Teatret spiller Hittehathattens hemmelighed. En munter musikforestilling for de 3-8 årige baseret på en lang række af Halfdan Rasmussens rim for børn og barnlige sjæle.
Lørdag den 26. oktober kl. 15 & 16.15. Nørregårds Teater spiller Den sultne larve Aldrigmæt. Forestillingen er for de 1½-5 årige og bygger på bogen af samme navn.
Lørdag den 16. november kl. 15. Syddjurs Egnsteater spiller Østen for solen og vesten for måne. Forestillingen er for de 4-9 årige og bygger på Asbjørnsen og Moe’s elskelige folkeeventyr.
Entré: Depositum 20 kr. – billetter udleveres på biblioteket 14 dage før forestillingen.
Sorø Sognegård har adresse på Munkevænget 22, 4180 Sorø.