Rhododendronen kom, så og sejrede i Pinsen hos Birkegårdens Haver, der således fik et brag af en åbning.

Alt står nu klappet og klar i butik og café, der har masser af sommeris. Der er også håndsprit og afstandsmærker.

I haverne skinner solen, sommerblomsterne er sat i krukker, og der er et væld af blomstrende buske og træer i både den engelske og den japanske have.

De små gedekid hopper rundt i gedefolden, og alle de andre dyr glæder sig til at se jer!

Husk, hvis I selv tager mad med, at medbringe en voksdug/dug til bordene, så vi undgår smitte.

Birkegårdens Haver
Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby
Birkegaarden.dk

Tak til Birkegårdens Haver for de skønne billeder fra Pinsen og den årlige hundedag.