Har du lyst til at blive frivillig og gøre noget for gigtsagen i Sorø? Vil du være med til at skabe endnu mere synlighed omkring gigt i en lokal gruppe? Der er rigtig mange gode opgaver at tage fat på, alt efter hvad du brænder for.
Gigtforeningens Vestsjællandskreds søger en kontaktperson for Sorø Kommune.
Du bliver ansvarlig for at lede et team og planlægger aktiviteter og samarbejder med bestyrelsen. F.eks. planlægning af foredrag/events, motion, kost og sociale aktiviteter. Alt handler om fællesskab og mere til flere af foreningens tilbud til personer med gigt.
Økonomi klarer kassereren, og de har et nemt tilmeldingssystem til at administrere tilmeldinger.
Tovholder for en aktivitet/arrangement
Du er den person, der vil gå foran et team og synes det er motiverende at være en god tovholder for holdet? Du kan blive tovholder for en enkelt aktivitet eller gigtcafe, madklubber og gå klubber.
Der planlægges bl.a. et foredrag om smerter og introduktion om kredsens tilbud til borgere med gigt.
SoMe ansvarlig for Sorø
Sidder du og tænker jeg er mere til at være en SoMe haj, så skal du ikke holde dig tilbage. Eller du elsker at skrive gode tekster der fanger læsere. Så er der også brug for dig.
Du oplever også et fantastisk fællesskab og samarbejde hos de frivillige.
Som frivillig kommer du i kontakt med utrolig mange dejlige personer, som har det til fælles at de har gigt.
Er du interesseret eller blot nysgerrig for at vide om du vil være frivillig?
Grib mobilen og kontakt Formand Henny Rose Pedersen på tlf. 20710432 eller mail hrp@gigtforeningenvestsjaelland.dk
Hun glæder sig til at høre fra dig.