Sorø kommune igangsætter anlæg af ny landevej lige uden for Holbergs Have. Det oplyser Tersløsegaard i en pressemeddelelse:
Der hvor Ludvig Holberg sad i sin have under syrenerne ved det (stadig bevarede) ottekantede stenbord, vil udsigten og freden om et par år blive forstyrret af tusinder af biler, som skal suse lige forbi.
Sorø kommunes teknikforvaltning har trukket en streg tværs over markerne foran Tersløsegaard, og på et udvalgsmøde den 6. september blev den første million kroner til projekteringen anbefalet frigivet af politikerne i Sorø. De kommende år skal yderligere bruges 43 mio. kr. på anlægget af den ny ekspresvej. Vejen skal skære et par minutter af kørslen mellem Bromme og Dianalund. Der forudses omfattende eksproprieringer.
Trafik på begge sider af museet
På Ludvig Holberg Museet vil fremtidens strøm af biler gøre det svært at levendegøre fortællingen om Holbergs godsejerliv i 1700-tallet. Desuden kan opførelsen af komedier, koncerter og foredrag på den åbne havescene blive umulige at gennemføre i vedvarende trafikstøj. Et lydtæppe af tung trafik præger i forvejen den anden side af herregården, facaden over for kirke og gadekær. Og kommunens vejprojekt vil IKKE fjerne denne gennemkørende trafik, kun reducere den noget. Så Tersløsegaard vil for fremtiden få trafikstøj på begge sider.
I Tersløse har man siden 1930’erne talt om at få trafikken på landevej 219 Sorø-Kalundborg ledt uden om landsbygaden, så man kan ikke beskylde politikerne for at forhaste sig. Til gengæld har de ændret planen, så man kun får sendt halvdelen af de mere end 6000 daglige biler en anden vej. Bilister på vej mod Dianalund skal køre ad den ny omfartsvej, mens de, der skal mod Kalundborg, fortsat skal benytte landsbygaden. Det er omkring halvdelen, navnlig flertallet af tunge lastbiler. I en oprindelig plan skulle hele trafikken ledes syd og vest om landsbyen, så der endelig kunne blive fredeligt i Tersløse.
Holberg: et ”forbigående fænomen”?
Bag det mildt sagt ufølsomme hensyn til Holbergs historiske bolig og museets gæster ligger en klart udtrykt holdning. Udlægningen af asfalt handler om ”at løfte horisonten op 100 år ud i fremtiden og se mindre på forbigående fænomener (sic!)”. Sådan formuleres det begejstret af den kommunale embedsmand, som behandler projektet. Synspunktet kan læses i nogle bemærkninger, som er sluppet ud sammen med den officielle sagsfremstilling (”sag 340-2016: Omfartsvej”). Teknikmedarbejderen ønsker i øvrigt også på forhånd indvendinger mod projektet fejet af bordet, for sådan ”uigennemtænkte meninger kan næppe bruges til ret meget…” Planlægningen af en vejtracé er næppe forum for ”jeg-synes-meninger”, skriver han.
Det erkendes dog, at det nok bliver nødvendigt med høringer i henhold til lovgivningen.
