Af Niels Hilker, formand for Dansk Naturfredningsforening, Sorø. 

Niels Hilker

Sorø Kommune har den 28. august 2017 meddelt landzonetilladelse til at bibeholde en overflødiggjort bygning på Lange Løng 10, Sorø.

DN Sorø har besluttet ikke at påklage, men udtale vores betænkelighed ved tilladelsen.

Baggrunden for betænkeligheden er, at det var et udtrykkeligt vilkår i landzonetilladelsen fra 1999 i forbindelse med råstofindvindingen, at bygningen skulle rives ned senest et halvt år efter ophør af råstofindvindingen i 2011.

En nedrivning har derfor hele tiden været klar for alle, men Sorø Kommune har imidlertid ikke håndhævet vilkåret.

Hermed har vi desværre endnu et eksempel på, at Sorø Kommune ikke overvåger, hvorvidt de vilkår som bliver stillet i forbindelse med tilladelser, bliver overholdt. Og efterfølgende meddeler en “lovliggørelse”, når overtrædelsen endelig bliver opdaget.

Vi har endnu en brik til billedet af, at selvtægt betaler sig i Sorø Kommune.

GemGem