Den 1. juni skal første effektive bekæmpelse af bjørneklo være gennemført jf. Kommunens indsatsplan. Sorø Kommune vil foretage kontrol på udvalgte steder efter den 1. juni, for at se om der er bekæmpet effektivt.
Kæmpebjørneklo hører ikke hjemme i den danske natur og har ingen naturlige fjender. De 2-5 meter høje skærmplanter breder sig kraftigt og udskygger alle andre lavere planter. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo handler først og fremmest om at forhindre blomstring og frøsætning henover hele vækstsæsonen, da en enkelt plante i snit sætter 20.000 frø.
Har du spørgsmål til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, eller ser du bjørneklo et sted, hvor den ikke bliver bekæmpet, så skriv til natur@soroe.dk