Der er en helt speciel oplevelse i vente, når Sorø Klosterkirke danner rammer om en koncert med Københavns Drengekor. Det sker lørdag den 6. december kl. 16.
KDK_plakat_TeDeum_JPEG

Københavns Drengekor II – Te Deum byder på franske lovprisninger af Jean Baptiste Lully og Marc-Antoine Charpentier.

Udover koret medvirker:

Domkirkens Barokorkester – Peter Spissky, koncertmester
Anna Jobrant, sopran
Christin Moldus, alt
Stuart Jackson, tenor
Jakob Bloch Jespersen, bas
Ebbe Munk, dirigent

Der er mange farver og fortolkningsmuligheder i én af kormusikkens ældste tekstforlæg: Te Deum – også kendt som den ambrosianske lovsang. Mere end 1500 år har den på bagen, og ved alle slags begivenheder fra festmesser til fredsmesser i hof , kirke og stat har den fået tidens førende komponister til at yde fornemme bidrag – tænk bare på Purcell, Händel, Haydn, Bruckner, Berlioz, Verdi, Britten.

Alene i Paris blev der i slutningen af 1600-tallet komponeret 2 af slagsen af Frankrigs to største komponister på den tid: Jean Baptiste Lully og Marc-Antoine Charpentier. Mens Lully kunne nyde godt af Ludvig den XIVs ubegrænsede gunst ved hoffet og i kapellerne i Versailles og Fontainebleau, var Charpentierved Jesuitter Kirken St. Louis mere folkets, byens og kirkens komponist. Begge skabte lovsange af uhørt glans og pragt – fransk barokmusik, når det er bedst!

Lully’s Te Deum har indskrevet sig med en særlig plads i musikhistorien som værket, Lully dirigerede, da han med sin taktstok under en opførelse i Chapelle Royale i Fontainebleau, sårede sin fod og efterfølgende døde af den tilstødte blodforgiftning.

Charpentier’s Te Deum fik også sin særlige plads: Den indledende festlige og fanfareagtige rondeau skulle vise sig at blive et af de bedst kendte klassiske musikstykker nogensinde, da det blev ”signalmelodi” for eurovisions transmissioner af enhver art – inklusive det internationale Melodi Grand Prix.

Koncerten arrangeres af Sorø Menighedsråd, og der er gratis adgang!

Københavns Drengekor 90 årKøbenhavns drengekor

Koncerten i Sorø Klosterkirke er et led i Københavns Drengekors 90 års jubilæum. Mogens Wöldike tog initiativet til, at Danmark igen skulle have et drenge- og mandskor efter klassisk europæisk mønster. Senere kom også en Sangskole – det nuværende Sankt Annæ Gymnasium – til. Man kunne næsten kalde det en ”genstart” efter 100 års pause. For både Vor Frue Kirke, Slotskirken, Hoffet og byen København har sin del af det 800 år gamle stykke musikhistorie, drengekorstraditionen er.

De første mange år stod Københavns Drengekor unikt og relativt uimodsagt i dansk kormusik. Koret stod i spidsen for en gennemgribende reform af kirkemusikken i Danmark, og korets navnkundige Fredagskoncerter bragte konstant ny hidtil ikke oplevet musik frem. Først i Christiansborg Slotskirke, siden i Domkirken.

Både Mogens Wöldike og hans to efterfølgere Niels Møller og Per Enevold fokuserede på det enorme repertoire korets særlige klangverden dækker, men kaldte også på opmærksomhed fra samtidige komponister – Benjamin Britten, Igor Stravinskij, Carl Nielsen… og fra de senere år et vidtfavnende spektrum fra Per Nørgaard, Povl Ruders, Bernhard Lewkovitch, Bent Sørensen, Palle Mikkelborg til Anne Linnet, Lars HUG, Burhan G, Lucas Graham…

Én af de største fornyelser i det klassiske, internationale musikliv har været interessen for ældre tiders opførelsespraksis. Også inden for dette område – og over hele verden – er det lykkedes Københavns Drengekor at gøre sig kunstnerisk gældende. Både når det gælder de stort anlagt oratorieopførelser og de mere intimt besatte renæssanceværker. Blandt de mange fornemme priser, koret har modtaget herfor nævnes blot Bettencourt-prisen fra det franske akademi i Paris… og for indspilninger af Buxtehude’s kantater Danish Music Awards.

Det er naturligt at fejre 90-året med et fokus på baroktiden. Med en hel koncertrække over 3 år – Barok med Københavns Drengekor – opføres barokmusik fra England, Frankrig, Tyskland og Danmark. Ikke kun i København, men over hele Danmark. På originale instrumenter og med fornemme danske og internationale solister. Händel’s oratorier, glansfulde lovprisninger af Lully og Charpentier, festkantater af Telemann, dommedagsmusik af Buxtehude, passioner af Bach.