Bal med Heebøll & Den Matriarkalske Masterplan lørdag den 8. marts 2025
I en tid med fokus på kønsulighed i musikbranchen vil vi i Folkekulturværkstedet fejre folkekulturens tradition for stærke kvinder, også som udøvende musikere.
Vi mødte ”Heebøll & Den Matriarkalske Masterplan” i 2023, hvor de spillede på festivalen ”Musik over Præstø Fjord”, og hvor de var med i en samtale om, hvordan det nu lige er at være professionel musiker / komponist OG MOR. Derfor syntes vi, at det var oplagt at invitere orkestret til Broby Gamle Skole i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag lørdag den 8. marts.
Kristine Heebøll og et stærkt hold af spillekvinder har lagt en matriarkalsk masterplan for at spille en råsvingende koncert, hvor vi også bliver lokket til at udfolde os på dansegulvet. Det traditionelle og det nye går hånd i hånd ved denne koncert, hvor musikerne optræder som både kvintet, som solister og alt ind imellem.
Line Up:
Nathasja Vosgerau, violin
Kristine Heebøll, violin & klaver
Karen Mose, sang & klaver
Siri Iversen, sang & klarinet
Tina Quartey, percussion
Arrangementet afholdes som en del af ”Sisterhood”, et samarbejde om fejringen af Kvindernes Internationale Kampdag mellem Sorøs forenings-, erhvervs- og kulturliv.
Arrangementet gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond og Sorø Kommune.
Alle er velkomne.
Program:
19.30 Dørene åbner
20-23 Bal, kaffe
Priser: Bal 120 kr., 100 kr. for medlemmer. Billetter i døren.
Se mere på http://www.bgsbroby.dk/FKV-index.htm
