Fredag den 16. februar 2024 kl. 19.30 er der bal med Gangspil Duo på Broby Gamle Skole, Suserupvej 55.

Sonnich Lydom og Kristian Bugge har spillet og turneret sammen i godt fem år. Det er blevet til flere og flere aktiviteter i både Europa og ikke mindst Nordamerika, hvor gruppen har spillet over 150 koncerter siden 2015!

I 2016 modtog Gangspil Årets Danske Traditionspris ved DMA Folk i Tønder!

Kristian fik ved samme lejlighed tildelt prisen som Årets Danske Folkemusik Instrumentalist!

Sonnich og Kristian er garanter for en underholdende og varieret rejse gennem den danske folkemusik. Disse livlige musikere byder på gamle dansemelodier fra hvert hjørne af landet. Vi besøger egne som øerne Læsø og Fanø, samt Thy og København. Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse, fejende reels og glade hopsaer samt de smukke Sønderhoningmelodier fra Fanøs berømte musiktradition. En uforglemmelig musikalsk rejse krydret med humor og historier fra deres mange år på landevejen.

Med udgangspunkt i de mange års arbejde med den traditionelle danske musik, tilegnet i samspillet med de gamle traditionsbærere, eller fundet i gamle nodebøger, tager musikken jer med et nyt sted hen.

Alle er velkomne.

Billetter i døren – pris 120 kr., 100 kr. for medlemmer af Folkekulturværkstedet.

Se mere på www.bgsbroby.dk

Pressefoto