Et enigt byråd valgte i efteråret, at Sorø Kommune fremad skal arbejde aktivt med FNs verdensmål. Flere og flere virksomheder sætter fokus på FN’s verdensmål, når de vil udvikle eller optimere deres forretning.
Store virksomheder som Grundfos, Danfoss og Arla er godt i gang, men også for mindre virksomheder kan der være noget at hente – både i forhold til udvikling og til bundlinje.
Det vil de gerne sætte fokus på i dette års nummer af Sorø Erhvervs Magasin – og derfor har de brug for DIG! De vil meget gerne høre fra lokale virksomheder, som arbejder med FN’s verdensmål, fx i form af cirkulær økonomi, energioptimering, et rummeligt arbejdsmarked, klimavenlige løsninger eller produkter, medarbejdersundhed eller noget helt syvende.
Skriv til Sorø Erhverv på erhverv@soroe.dk. Du kan læse mere om Sorø Kommunes arbejde med verdensmålene her.