Torsdag den 26. maj 2011 arrangerer Stenmagle og Stenlille kirkerne en aftentur i det majgrønne landskab.

Der er påstigning ved Stenlille Kirke kl. 18.00 og Stenmagle Kirke kl. 18.10.

I år går turen til Kalundborg for at se Vor Frue Kirke, hvor lektor Søren Juul vil fortælle om den imponerende kirkes indretning og historie. Herefter køres til Bromølle Kro, hvor der er bestilt kaffe og ostemadder.

Bussen vender tilbage ca. 22.30. Selve turen er gratis, men der opkræves 60 kr. for forplejning.

Tilmelding hos kordegn Annette Jørgensen senest mandag den 23. maj kl. 12.00 på mail ajoe@km.dk eller tlf. 40 25 02 27. Husk at oplyse opsamlingssted.


Stenmagle Kirke