Sorø Kommune har netop indgået aftale med Cowi A/S om omfartsvejen ved Tersløse.
Sorø Kommune har den 3. juni indgået kontrakt med Cowi A/S om rådgivning i forbindelse med detailprojektering og etablering af omfartsvejen ved Tersløse. Skovgaard Landinspektørfirma ApS kommer til at forestå som underrådgiver.
Rådgiverentreprisen har været i udbud i henhold til EU’s udbudsdirektiv. På baggrund af de modtagne tilbud og i forhold til på forhånd fastlagte tildelingskriterier (pris, håndtering af opgaven og projektorganisation) har Sorø Kommune besluttet at tildele totalrådgivningsopgaven til Cowi A/S samt Skovgaard Landinspektørfirma ApS som underrådgiver.
Aftalen betyder, at Cowi i første omgang skal bistå kommunen med udarbejdelse af for- og detailprojekt inden selve etableringen af omfartsvejen forventes påbegyndt i foråret 2021.
