Ingemann-selskabet inviterer til adventsmøde den 4. december på Sorø Kunstmuseum. Kendte folk begrunder valget af deres yndlingssalme af Ingemann. Salmerne synges i fællesskab med organist Marie Ottar ved flyglet.

Arrangementet er åbent for alle imod entré på 100 kr. For pengene får man underholdning, kaffe og hvid gløgg!

Det er nødvendigt med tilmelding til Helge Torm pr. mail til: helge.torm@mail.tele.dk

Program
Kl. 14.00 Velkomst og indledning v/formand Peter Balslev-Clausen.

Kl. 14.10 Litterær syngesalon. Skuespiller Henrik Jandorf, professor Johan de Mylius samt sognepræst og forfatter Kristian Østergaard vil fortælle om deres yndlings julesalme/sang, som efterfølgende afsynges i fællesskab.
Ved flyglet: Marie Ottar

Kl. 14.50 Pause med gløgg og æbleskiver.

Kl. 15.20 Vi fortsætter den litterære syngesalon med bidrag af tidligere praktiserende læge i Sorø Christian Schelde samt pastor emeritus Kirsten Jensen Holm.

Kl. 16.00 Afslutning.

Den klassiske fortolkning af Ingemanns Lysets Engel gaaer med Glands i Morgen- og Aftensange (1889), illustreret af Carl Thomsen, – samt Salmer for de små. Af Bente Bech (2008), 7: Lysets engel går med glans. Foto: Ingemann-selskabet