For at motivere flere til at tage en håndværksmæssig uddannelse og brande kommunens erhvervsliv med de mange spændende virksomheder, vi har at byde på, inviterer Sorø Erhverv i samarbejde med Sorø Elev- og Lærlingenetværk samt Industrinetværket til ”Åben virksomhed” lørdag den 7. september.

Alle er velkomne til at kigge indenfor og få et indblik i kommunens mange erhverv denne dag.

Er din virksomhed interesseret i at åbne dørene for fremtidens medarbejdere denne dag eller høre mere om arrangementet, kan du skrive til erhverv@soroe.dk.

Er du mindre virksomhed eller selvstændig er det muligt at stå med en stand på en af de større virksomheder. De har opdelt virksomhederne i kommunen således: Virksomheder i nord har åbent 9-12, virksomheder i centrum 11-14 og virksomheder i syd holder åbent 13-16.

 

Foto: ABW