Dansk Skovkontor
Kalundborgvej 92
4180 Sorø
57 83 01 10
post@dansk-skovkontor.dk

Udstyr til Skov, have, jagt og Outdoor

Dansk Skovkontor skriver sin historie tilbage til 1950, hvor det begyndte som skovbrugets handelskontor. Med tiden blev Dansk Skovkontor leverandør af praktisk udstyr til alle der arbejder professionelt med skov, til havefolket eller til fritidsfolket som ønsker topkvalitet til fritidens udendørsaktiviteter.

På så mange måder er Dansk Skovkontor fulgt med tiden, og den fysiske butik på Kalundborgvej suppleres i dag af online handel  på www.dansk-skovkontor.dk

Stort lager
Det grønne område er fællesnævneren for firmaets kunder, som stadig omfatter skovdistrikter, anlægsgartnere, entreprenører, golfbaner, kirkegårde, landbrug, private kunder og mange flere. På lageret er over 3000 varenumre til øjeblikkelig forsendelse, og det som ikke er på lager bestilles hjem eller sendes direkte fra deres hovedlager i Tyskland.

I 2016 måtte Dansk Skovkontor udvide sit lager betragteligt, og de fik en fysisk butik (som åbnede i vinteren 2017), hvor både privatkunder og erhvervskunder er velkomne.

Ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning
Eksempelvis fører Dansk Skovkontor beklædning både til skovarbejde, outdoor og jagt. Praktisk tøj af høj kvalitet fra topmærker som Pfanner, Nordforets, Deerhunter, Helly Hansen og Fjällräven. Sikkert og slidstærkt.

De fører klatreudstyr og værktøj til at fælde træer, hugge brænde og klippe pyntegrønt og meget andet.
Her er kort sagt alt til de professionelle, men også til fritidsjægeren, havedyrkeren og hobbylandmanden. Du kan også finde specialiserede produkter som vildthegn og mere gængse produkter som haveredskaber, hundeudstyr og grilludstyr.

I dag ledes Skovkontoret af Anne Due, som har været i firmaet siden 2010.

Følg Dansk Skovkontor på Facebook

Se brochure

Kontakt Dansk Skovkontor

 

 


sølvpartner