![](http://dit-soroe.dk/wp-content/uploads/2018/03/AMZ-3314-2-200x300.jpg)
Kunst- og portrætfotograf Anne-Mette Kelter Skovsgaard har i halvandet år arbejdet på en udstilling, hvor hun fortolker fænomenet “vand”.
Fredag den 16. marts kan hun endelig fernisere udstillingen, der har fået titlen W A T E R. Blandt de udstillede værker er blandt andet 15 værker med motiver fra Sorø, særligt af Sorø Sø.
Hvis du kunne tænke dig at se hele udstillingen, skal du til Havnegalleriet i Dragør, men Anne-Mette – som har base i Sorø – deler her enkelte af de smukke billeder med Dit Sorøs læsere.
W A T E R er åben for offentligheden i dagene 17.-21. marts alle dage kl. 10.00 – 17.00. Udstillingen kan ses på Havnegalleriet, Strandlinien 17, i Dragør.
Der er fri entre.
Foto: Anne-Mette Kelter Skovsgaard.